De væsentligste arbejdsopgaver for Veteranhjem Odense’s lokalforening følger vedtægten og Fonden Danske Veteranhjems krav og forventninger og kan beskrives således:
Kontakt daglig leder
Vi har brug for frivillige til de mange forskellige opgaver, der knytter sig til at drive et veteranhjem. Opgaverne spænder bredt fra at planlægge og afholde arrangementer og aktiviteter, udføre praktiske opgaver, yde støtte til veteraner og pårørende med udgangspunkt i deres behov, skabe hjemlig hygge og god atmosfære samt meget mere.
Din vigtigste opgave som vært i huset er din tilstedeværelse og et oprigtigt ønske om at gøre veteranhjemmet til netop dét frirum, som veteraner og deres pårørende har brug for.
Veteranhjemmet har som udgangspunkt åbent 24 timer i døgnet 365 dage om året.
Inden du starter som vært, afholdes en samtale med veteranhjemmets daglige leder. Samtalen er vigtig for at kunne matche dig og dine kompetencer og erfaringer med husets behov.
Der vil løbende blive afholdt sociale og komptenceudviklende arrangementer for værter og frivillige, og vi håber, du har lyst til at yde et vigtigt stykke arbejde for Danmarks veteraner og deres pårørende.
Lyder det som noget for dig, må du endelig kontakte Veteranhjem Odenses daglige leder eller bestyrelsesformanden.
Se kontaktoplysninger m.m. på Veteranhjem Odenses hjemmeside: https://www.veteranhjem.dk/odense/kontakt-odense.aspx
Veteranhjem Odense er åben alle dage.
Kontakt meget gerne daglig leder Hannah Ussing - telf. 51 72 73 32