Image
Hele Danmarks Familieklub
Kategorier: Børn & unge, Familie & forældre
Tags: Mad, Rollemodeller og samvær med voksne, Sociale aktiviteter, Rådgivning og støtte, Netværk og fællesskaber, Forældrenetværk, Kulturmøde, Socialt udsatte, Sociale aktiviteter og netværk
Sidst opdateret: 26. februar 2020

Formål

Vi har en drøm om, at ingen familier i Danmark skal stå uden fællesskab og netværk, der kan hjælpe og støtte gennem livets forskellige udsving. Vi tror på, at vi ved at bringe forskellige typer af familier sammen i øjenhøjde, så de kan spejle sig i hinanden og lære af hinanden, kan styrke børn og familiers egne ressourcer. Det kan give mere overskud som forælder, som barn og som familie at være i et stærkt fællesskab, hvor der er plads til at gro i sunde relationer - og det kan give mere mod på selv at række ud og bygge bro til andre spændende netværk og fællesskaber dér, hvor familierne bor. 

Aktiviteter

Øvrige informationer

Vi laver mad og spiser sammen, vi leger og laver sjove aktiviteter på kryds og tværs af børn og forældre, vi har tid til at tale med hinanden og tid til at hygge os.

Vil du være frivillig?

Vi søger SUPERHELTE, MADMØDRE, FORBILLEDER og LEGEBØRN. Vil DU være med til at sætte tid til leg, aktiviteter og fællesskab for familier højere på to-do listen, så vi kan blive #bedresammen? Så skal du være frivillig i Hele Danmarks Familieklub.

Som frivillig SUPERHELT, MADMOR, FORBILLEDE eller LEGEBARN består din opgave i at:

- koordinere og sørge for, at rammer og indhold for hver mødegang er tydelige

- arrangere mad til de frivillige og de deltagende familier – enten ved at måltidet laves forud eller ved at inddrage familierne i madlavningen

- skabe en god stemning og få de deltagende familier til at føle sig velkomne

- sætte rammen for en aften og sætte aktiviteter i gang for børn og voksne – og selv tage aktiv del i disse

Vi starter nye klubber løbende. Måske er du den frivillige, vi lige står og mangler. Du vil blive en del af et lokalt stærkt team, som sammen er ansvarlige for den lokale familieklub. Du deltager i en træningsdag forud for opstart, så du i praksis prøver, hvordan I kan tilrettelægge en mødegang og er klædt på til at møde familierne.

Herudover er der udarbejdet et koncept med konkrete idéforslag til alle mødegange. Undervejs vil der være mulighed for sparring eller deltagelse i onlinekurser.

Vi har ingen krav med hensyn til din faglige baggrund. Så om du studerer jura, idræt eller er på vej til at blive pædagog, om du arbejder som socialrådgiver, er pensioneret bankrådgiver, eller noget helt tiende, har ingen betydning for os. Din personlighed er meget vigtigere!