Image
FitforKids
Kategorier: Børn & unge, Etniske minoriteter, Socialt udsatte, Familie & forældre
Tags: Rådgivning, Sport og fritidsaktiviteter, Tilbud til socialt udsatte børn og unge, Sociale aktiviteter, Motion, Netværk og fællesskaber, Sociale aktiviteter og netværk
Sidst opdateret: 17. februar 2020

Formål

FitforKids en er en folkeoplysende non-profit forening, hvis primære formål er at yde frivilligt arbejde indenfor social- og sundhedsområdet i Danmark målrettet udsatte børn mellem 7-15 år og deres familier.

Vi tror på, at sund livsstil er en hjørnesten for et godt liv. Foreningsidræt giver både motion og fællesskab, men de børn vi henvender os til, føler sig ikke altid hjemme i den lokale idrætsklub. For dem er FitforKids en savnet mulighed for socialt samvær, for en aktiv fritid og et sundere liv med større trivsel.

FitforKids hjælper overvægtige og inaktive børn og deres familier med at få et sundere liv, mere livsenergi og bedre trivsel.

Aktiviteter

Vil du være frivillig?

Alle vores frivillige skal deltage på en af vores Instructor Camps. På Camp'en får du en fyldig introduktion til foreningen FitforKids og vores arbejde, og selvfølgelig en grundig indføring i de opgaver, som du har som instruktør; særligt træning og kostvejledning. 

Som instruktør skal du tage 2-3 træninger om måneden. Vi træner onsdag kl 16.00 - 17.00 og lørdag kl 11.00 - 12.30. Så du skal regne med at bruge ca. 3-5 timer om måneden, og der er selvfølgelig ikke noget max ;-)

Du bestemmer selv, hvilke vagter du tager, og der bliver lavet vagtplaner på månedsbasis, så du kan tilpasse det din hverdag. 

Din primære opgave vil være at træne børn (hverdage) og børn sammen med deres forældre (lørdage) efter et træningsprogram, som vi giver dig. Der er selvfølgelig mulighed for at påvirke det selv, men vi kommer med en grundstamme, så din egen forberedelse bliver minimal. Derudover vil der være mulighed for at kostvejlede familierne, hvis du har lyst til det også.

Har du lyst til at være med, så send en motiveret ansøgning med cv til info@fitforkids.dk.

Kontakt information

Træffetid / åbningstider

  • 9-16