Image
Et Fælles Skridt
Kategorier: Socialt udsatte, Sundhed og sygdom, Psykisk sårbarhed
Tags: Sociale aktiviteter, Motion, Netværk og fællesskaber, Sociale aktiviteter og netværk
Sidst opdateret: 21. marts 2021

Formål

Et Fælles Skridt skal gøre det nemmere for mennesker med psykisk sårbarhed, at blive en del af etablerede fællesskaber med fokus på recovery og deltagelse i civilsamfundet. Gennem tre skridt brobygger vi til et givent fællesskab. Det kan være den lokale badmintonklub, litteraturklub eller fællesspisning. 

Første skridt er de virtuelle fællesskaber. Dem finder du via vores Facebookside "Et Fælles Skridt", hvor der løbende vil være begiveheder og grupper, du kan melde dig på. Du kan deltage i så mange du har lyst til og få indblik i fællesskabet hjemmefra. 

Andet skridt er de mindre grupper, som favner myndighedernes anbefalinger under nedlukningen. Her er I ikke mere end 5 deltagere ad gangen inklusiv en frivillig. Vi laver både koblinger til eksisterende tilbud og til vores egne grupper. Du kan deltage i så mange du vil og finder ligeledes oplsyningerne på vores Facebookside (Har du ikke Facebook, så kontakt os, så vi kan sende dig en mail med info). 

Tredje skridt er koblingen til det lokale foreningsliv. Her støtter vi gennem en håndholdt tilgang, så du kan blive en del af det fællesskab eller forening, som du har lyst til. Det kan for eksempel være den lokale idrætsforening, littersturklub eller debatgruppe mm. 

Har du lyst til at tage Et Fælles Skridt med os? Vi gør din vej ind i fællesskabet tryg og tilgængelig - og du kan gøre det hele i dit tempo. 

 

BLIV FRIVILLIG BROBYGGER

Har du lyst til at være frivillig brobygger? 

Og gøre en forskel for mennesker med psykisk sårbarhed i Odense. Du bliver en del af en forening, som vil udvikle på tilgangen og skabe inkluderende fællesskaber, mindske ensomhed og ulighed i mental sundhed. Et Fælles Skridt vil gøre vejen til recovery og deltagelse til en tryg og tilgængelig sti for mennesker som har meget lidt eller slet ingen erfaring med foreningslivet. 

Som brobygger vil du skulle ledsage ind i en forening, hvor du ville skulle støtte i kommunikationen og opbakningen til at komme ud af døren. Din rolle vil således indbære, at følge den enkelte og understøtte processen, så vejen bliver tryg og vedholdende. Derved tager I Et Fælles Skridt og øger muligheden for den enkeltets deltagelse i foreningslivet. 

Har du lyst til at høre mere? Så kontakt os på Ce@sind.dk eller Tlf. 22 74 01 52 

Øvrige informationer

Projektleder Camilla Ellegaard 

Ce@sind.dk tlf. 22 74 01 52

 

Kontakt information

Træffetid / åbningstider

  • 9.00 til 17.00 mandag til fredag.